Zzzzzzz …hov, 2008!

3 januar, 2008

Nå, nu må jeg hellere få skubbet min blog ud af sin dvale-juleferietilstand og få skrevet et par ord eller to. Det har i øvrigt været en glimrende juleferie! Masser af familiehygge, hvor hele familien var samlet – det var en fornøjelse! Og en super nytårsaften blev det også til – til trods for den skuffende konstatering, at man ikke længere kan købe heksehyl noget som helst sted i Herning. Hvad ligner det?! Vi plejer at fyre 4-5 pakker af på én gang, men den gimmick blev aflyst i år tsk-tsk.

Ja, men så blev det minsandten 2008, og jeg er allerede startet på arbejde. Det er koldt og vådt, og alt julepynten er så småt ved at forsvinde rundt omkring. Trist. En januardepression kunne nemt ligge lige om hjørnet, men jeg nægter! Jeg tager kampen op mod januar og post-juletristessen. Kom bare an, 2008! ;-)