Hvor er det dog helt igennem fantastisk, at vi er med ved næste sommers VM!

Jeg glæder mig som et  lille barn til at se timevis af fodbold og til at gå i selvsving over trøjer, sange og alt det andet festivitas, som følger med. Ahhh :-)

Der er nok ikke mange danskere, som bekymrer sig over den igangværende politiske uro i Honduras. Men fordi jeg tilbragte nogle måneder i landet i år 2000, kan jeg  ikke lade være med at interessere mig for konflikten.

Problemerne i Honduras skyldes, at præsidenten blev udsat for et militærkup i juni og efterfølgende blev smidt ud af landet. Nu er han tilbage igen – i skjul på den brasilianske ambassade - og der er kampe mellem hans tilhængere og militæret. Flere personer er blevet dræbt, og det seneste nye er, at der er indført udgangsforbud overalt i Honduras fra kl. 16-06 hver dag.

Der er underligt at tænke på, at alle de ting foregår ovre i fredelige Tegucigalpa, hvor jeg har trasket rundt i flade sandaler og slappet af. Jeg håber rigtig meget, at urolighederne ikke eskalerer, og at de finder en fredelig løsning, så det ikke ender med borgerkrigstilstande. Landet har rigeligt med problemer i forvejen. Der er ikke brug for en militær magtkamp oveni alt det andet.

Hvad er det lige, der foregår i vores land?  Jeg er rystet over at se, hvordan vores land – og danskerne – er blevet. Og hvordan regeringen koldt og kynisk ignorerer – tramper hen over – enhver form for kritik – både her fra landet og fra for eksempel FN.

Jeg er målløs. Og eksemplerne hober sig jo bare op for tiden.

* Danmark kæmper med store problemer som elendig økonomi, arbejdsløshed og årelange ventelister på hospitalerne. Hver dag bliver 10 danske familier sat på gaden, fordi de ikke har råd til at blive boende. Bare for at nævne et par eksempler. De Konservatives reaktion på Danmarks tilstand? De vil have forbudt burkaer. Statsministerens reaktion?  Han nedsætter et burkaudvalg.

* Og nu vi snakker om burkaer – eller nærmere om alle de flygtninge, for hvem en burka er fuldstændig irrelevant, men som bare ønsker at leve i tryghed. Så har vi lige sendt 22 af dem på et fly til et borgerkrigsplaget land, hvor der dagligt rapporteres om selvmordsbomber, kidnapninger og mord. FN siger, at det er uforsvarligt at sende irakere tilbage. Amnesty siger det samme. Danmarks reaktion? Vi skiller de irakiske mænd fra deres koner og børn, giver dem 2.000 kroner i lommen og sætter dem på et fly til Bagdad. God tur. Ha’ det godt.

* Og så er der det med at lytte til kritik. Amnesty har indsamlet 28.000 underskrifter mod Danmarks flygtningepolitik. De vil gerne overrække dem til Birthe Rønn Hornbech. Stille og roligt og ikke ledsaget af brosten eller noget, der ligner. Men vil hun tage imod dem? Nej. På ingen måde. Det er vist aldrig sket før, at en minister nægter at modtage noget så harmløst som en kasse med underskrifter. Lars Løkkes reaktion? Han siger, at Birthe Rønn Hornbech er en rollemodel. Birthe Rønn Hornbech – af alle mennesker i denne verden?!

Jeg mangler ord, og jeg er trist over at se et land, som jeg elsker, gå i en så helt forkert retning :-(

På sådan en mandag, hvor man jo afgjort burde lave noget helt andet end at være på arbejde, vil jeg lige iføre mig optimisme-hatten og glæde mig over to begivenheder, som skete i den forløbne uge.

Den første er politisk, og den har jeg ventet på i mange år efterhånden. Hvor er det glædeligt, at Socialdemokraterne og SF endelig har indset, at det er den eneste rigtige løsning at slå pjalterne sammen og efterlade de Radikale uden for tøjbutikken. Det glæder mig! Og jeg håber inderligt, at samarbejdet holder fremover – og meget meget gerne som et regeringssamarbejde efter næste valg.

Den anden gode ting i sidste uge var af mere kulturel art.  Jeg var på Kronborg og så opførelsen af Hamlet med Jude Law i hovedrollen. Det var helt fantastisk! Stor, stor oplevelse. Og rigtig fedt at se stykket i de rigtige Kronborg-kulisser … ”There’s something rotten in the state of Denmark.”

Nå … tilbage til arbejdet igen.  Gisp.

… jeg overvejede egentlig bare at lade denne blog gå til de evige jagtmarker. Men nu tror jeg så alligevel, at jeg vil forsøge at genoplive den for en tid.

Til min store overraskelse har der været 29 læsere på bloggen i dag, selvom jeg ikke har skrevet noget på den i to måneder. Imponerende! Eller måske bare et tegn på, at mine læsere virkelig ikke har meget at give sig til ;-)

Lige gyldigt hvad - lad mig bare lægge ud med at citere Kurt Thorsen: “Her har I mig tilbage …!”

Er der noget bedre end en uge med fantastisk sommervejr, en smuk Skt. Hans-aften og en superherlig fødselsdag med gode venner, grill i gårdhaven og masser af grin og fest? :-)

Og den dejlige uge fortsætter nu i weekenden med endnu mere fødselsdagsfejring – fantastisk! :-)

Den her video er helt fantastisk. Jeg får tårer i øjnene, når jeg ser den :-)

Husk at skrue op for lyden.

Et par billeder skal der nu alligevel til :-)

… kunne man jo så sige for at være lidt kæk og kinesisk :-) 

Egentlig burde jeg jo have skrevet en hel masse om Kina-oplevelserne for flere uger siden, men så gik der sygdom i den og jadda-jadda. Summa summarum er i hvert fald, at det først bliver nu, hvor jeg er ved at være tilbage ved fuld styrke igen :-)

Jeg vil dog skåne mine eventuelle læsere for et langt lysbilledforedrag – og bare konstatere, at det var rigtig spændende og en kæmpe oplevelse at være i Kina! 

Og trods nogle dage på langs fik jeg set både Den Kinesiske Mur (helt fantastisk!), Templet for God Høst (så smukt!!) og oplevet folkelivet i Kina. Det var stort!!

Om 12 timer er jeg på vej til Kina! Yes sir!! Jeg glæder mig som et lille barn til at komme på eventyr!! :-)

Og NU må jeg vist hellere få pakket færdig og få noget søvn. Og noget Kina! :-)