Alternativ graffiti :-)
28 april, 2009

En glad nevø
22 april, 2009
Hehe, jeg må lige linke til min kære nevøs blog. Han har lige haft 10 års-fødselsdag og fået en gave, som han er mere end almindeligt godt tilfreds med.
Hvor jeg dog elsker begejstrede mennesker – håber aldrig, han mister den egenskab :-)
(Og så var jeg i parentes bemærket 20 år, da jeg fik min første mobiltelefon. Fagre, nye verden.)
Respekt
22 april, 2009
… til de mennesker, som af en eller anden grund har valgt at arbejde som lærere. Godt arbejde, gutter!
Min pludselige lovprisning af lærerstanden skyldes, at jeg i denne uge underviser 24 efterskoleelever i at lave avis. Det er faktisk vældig sjovt, og ungdommen er ikke helt så fordærvet, som jeg går og tænker (sagde den gamle hejre) – men kæft, hvor er det hårdt at undervise! Det kræver jo vildt meget at være “på” hele tiden, og taknemlighed er en by i det nordlige Sibirien, når man arbejder med teenagere.
Så derfor – respekt til dem, som orker at lave det her show hver eneste dag. Og tak og lov fordi jeg normalt har et skrivebordsjob.
Glædelig påske
12 april, 2009
Hjælp mig til at tilbede dig, også selvom jeg nogle gange har lyst til at råbe højt og længe ad dig.
Hjælp mig til at holde fast i dig, også når jeg har lyst til at give slip.
Hjælp mig til at fokusere på det, jeg har, i stedet for på det, jeg ikke har.
Hjælp mig til at glædes over dig i stedet for at frustreres over dig og dine.
Giv mig et kram og vis mig din kærlighed igen og igen - også selvom risikoen er, at du nogle gange får et hårdt spark over skinnebenet som tak. Mind mig om, at du elsker mig ligegyldigt hvad.
Tillykke Anders …
4 april, 2009
Og lad os SÅ få det valg!! For hulan da!
KAN man være mere blank?
1 april, 2009
Miss Universe har været på besøg på Guantanamo-basen, og det var hun meget begejstret for. Hun fortæller blandt andet:
“Vi besøgte tilbageholdelseslejren, og vi så fængslerne, hvor de tager brusebad, hvordan de underholder sig med film, bøger. Det var meget interessant. Jeg ønskede ikke at forlade stedet, det var sådan et afslappende sted, så roligt og smukt.”
Oh my goodness. Miss IQ har talt. Og nej, det er ikke en aprilsnar. Er det menneskeligt muligt at være dummere?