Så ramte de bunden

22 februar, 2009

Ja, så har man set det med. En 16-årig totalt betydningsløs wannabe-kendis pipper lidt om, at hun gerne vil være politiker. Og straks tager en journalist telefonen og kontakter to politiske partier for at høre, om de er interesserede i at få hende med i deres parti.

Og immervæk om ikke de svarer seriøst på spørgsmålet! Og immervæk om ikke journalisten rent faktisk skriver en artikel om det! My goodness. Bunden for håbløs journalistik og patetisk populisme er nu officielt nået!

Parlez vous francais?

17 februar, 2009

frankrigJeg savner at lære noget. Efter at have tilbragt 20 år  på skolebænken har jeg nu arbejdet i næsten tre år, og det er jo fint nok, men jeg savner faktisk det der med at lære noget.

Så derfor har jeg meldt mig til franskundervisning på aftenskole, og jeg havde første undervisningstime i dag. Det var vældig fint, men jeg kunne så også konstatere, at mine franskkundskaber er nærmest ikke-eksisterende efter 11 års dvaletilstand. Jeg sad og måbede, da vi hørte en franskmand tale bare lidt hurtigt på en cd. Og grammatik? Ehh, spørg mig ikke. Så nu skal jeg i gang med at lave lektier!

Nå ja …

7 februar, 2009

… når man nu ikke kan tage sig sammen til at skrive noget, kan man jo altid ændre layoutet på bloggen. Den her er da vist meget fin. Måske.