Tak til 2008

31 december, 2008

Så blev det minsandten nytårsaften. Og dermed er det blevet den ene dag om året, hvor Ekstra Bladet har noget interessant på spisesedlen, nemlig kåringen af Årets Nytårstorsk. Det er nu en meget sjov tradition. Og i år faldt valget – fuldt fortjent – på Birthe Rønn Hornbech, som meget sigende nægtede at udtale sig, endsige tage imod torsken. Smukt ;-)

Og godt nytår!

Glædelig jul!!

24 december, 2008

jesus

Juletræet med sin pynt …

23 december, 2008

juletrc3a6er

Tak for julegaven, FC!

17 december, 2008

fc

“Tillykke! Du har vundet nedenstående gevinst på spil hos Danske Spil. Gevinsten vil automatisk blive overført til din bankkonto senest 2 bankdage efter spillets afslutning.

Spiltype Lotto
Kupon-id: 6832-02639106-01163
Vundet beløb: 34 kr.

Med venlig hilsen

Danske Spil A/S”

***********************************

Hvor kan man dog bare nå at drømme ALT for mange forventningsfulde drømme i de få sekunder, det tager, fra man modtager denne mail, til man har klikket på den, og ens flakkende blik har fundet frem til beløbet “34 kroner”.

Det var så ikke lige det beløb, jeg havde håbet på.

Flere levende lys

10 december, 2008

Jeg bliver da også mere og mere rørstrømsk på mine gamle dage. I dag var jeg  tilfældigvis i et butikscenter i Hillerød, da en hel flok småpiger gik luciaoptog gennem centeret  – det var virkelig så fint :-) Og ja, jeg fældede lige en enkelt tåre.

Lidt skuffende var det dog at konstatere, at de ikke længere går med levende lys. Det var ellers en fast bestanddel, da jeg var i lucia-alderen. Da jeg var luciabrud, havde  jeg nydeligt sølvpapir i hovedbunden, så stearinen ikke dryppede ned i håret. Og det gik da fint!  Vi gik da både lucia på skolen og på et plejehjem og i en spejderhytte uden at sætte ild til ret meget. Der var kun lige den ene svipser med Ann, som fik ild i håret, men det blev jo slukket igen.  Åh, disse minder :-)

På en skala …

8 december, 2008

… fra 1 til 27 hvor meget mere gider jeg så høre om Stein Bagger?