:-)

:-)

Smiley’en fyldte 25 år i sidste uge. Altså den her :-) Det overraskede mig faktisk at læse. Jeg har åbenbart været umanerligt langt bagud, for jeg kan da huske, at det først var i 1999, at jeg stødte på smiley’en første gang på skrift. Det var på et KFS-påskelejr-program, hvor de var overalt, og hvor jeg ikke fattede, hvad de havde gang i. Indtil jeg fik drejet programmet en kvart omgang…

Så jeg opdagede smiley’en 17 år efter, at den var blevet opfundet. Tja, man kan vel ikke være lige hurtig hver gang.

Arrogante kristne

Det har længe undret mig, hvordan de to ord i overskriften hænger sammen. Det er, som om der er en slags modsætningsforhold (…) Men ikke desto mindre optræder de ofte sammen i den virkelige verden.

Hvordan hænger det mon generelt sammen, at man har en arrogant attitude, når man er kristen? Hvordan kan man synes, at det er i orden? Den kobling fanger jeg nok ikke helt.

Man får jo næsten ondt af dem

Og så dog ;-)
Nu næstsidst i tabellen. Og nu med håndgemæng.

*undertrykker et fnis*

Fred og ingen fare

I dag mødte jeg en afvist irakisk asylansøger. Hun var nødt til at flygte fra Irak sammen med sin mand og sit barn, fordi de er kristne.

Hun fortalte, at der tidligere var 1300 personer i hendes kirke i Bagdad. Nu er der nærmest ingen tilbage, fordi de er enten bortført, flygtet eller dræbt. Og desuden er det livsfarligt at mødes til gudstjeneste. Hun fortalte også, at der for tiden kører en reklamekampagne i Irak, hvor det direkte bliver sagt, at kristne bør forlade landet for ikke at blive slået ihjel.

Det til trods har hun siddet i Sandholmlejren i to år. Og hun har lige fået endnu et brev fra Udlændingestyrelsen om, at hun skal rejse hjem til Irak. Hun er nemlig ikke i fare. Overhovedet.

Man ved, det er mandag…

…når man vågner og som det første hamrer sit hoved op i skråvæggen

…når regnen pisser ned i lårtykke stråler

…når trafikken går fuldstændig i stå, og man kører 10 km/t på motorvejen og derfor kommer ½ time for sent på arbejde

Glade, dejlige mandag.

På møntvasken

Findes der mon et så sindsoprivende spændende sted at tilbringe en aften som på den lokale møntvask?