That’s My King!

Mobilt fornuftsægteskab

Efter to lykkelige år med min Nokia-mobil indgik jeg for et par måneder siden et fornuftsægteskab med Samsung “Jeg vil gerne have en klap-telefon, og den er billig, og det kunne da også være sjovt at prøve noget nyt…jadda-jadda-jadda”…

Men her to måneder senere savner jeg stadig min første kærlighed. Den var nu dejlig. Jeg vidste, hvor alting var. Og så kunne den sms’e hurtigt uden brug af den jammerlige ordbog, som jeg nu er tvunget til at bruge (og selv med den går det i øvrigt stadig langsomt). Den viser heller ikke billeder af personen, når folk ringer. Den har dog helt bestemt nogle gode sider, men den langsomme sms-del overskygger dem desværre.

Hulk…og jeg hænger på den de næste fire måneder, til jeg kan bestille en ny tilskuds-mobil hos Telmore. Men nogle siger jo, at finten ved et fornuftsægteskab er, at man kan lære at elske hinanden. Måske sker det også for mig og Samsung?

Eh…hvad gik der lige galt?

Sidste gang jeg så vejr-udsigten, lovede de sommer og sol…

En dejlig morgen

Normalt er det bittert at skulle på arbejde, når alle andre har fri. Men lige præcis i dag glædede jeg mig virkelig over, at så mange mennesker tilsyneladende har fri. Det betød nemlig, at der nærmest ingen biler var hverken inde i København eller på motorvejen, så det var en fryd at være bilist her til morgen!

Solen skinnede, og jeg susede af sted gennem den ikke-eksisterende trafik, mens jeg skrålede med på 80′er-klassikere i radioen – dejlig start på dagen!

Og nu banker weekenden også snart på døren :o)

Hvad skal du have til aftensmad?

Det spørgsmål bliver hos mig meget, meget ofte besvaret med navnet på et af Knorrs produkter.

Knorr burde hædre mig som “årets kunde”, dyppe mig i bronze og sætte mig op som en skulptur uden for deres fabrik…

At flyde med

Gennem de seneste par måneder har jeg haft sådan en fornemmelse af, at dagene egentlig bare flyder af sted. Ikke flyver – men flyder. Jeg ligger i en kæmpe oppustelig badering og flyder af sted med strømmen. Der er ikke den store modvind eller forhindringer, så det går egentlig fint med at flyde med. Men det føles alligevel underligt på en eller anden måde.

I går kom jeg til at tænke på, at det nok har en del med min nye jobsituation at gøre. Tidligere har min hverdag altid været varieret på den måde, at jeg havde skiftende arbejds- eller studietider. De dage er ovre. Nu ved jeg nøjagtig, hvad jeg laver alle hverdage mellem kl. 7 og kl. 17. En totalt skemalagt hverdag.

Og ja ja, jeg ved godt, at sådan er hverdagen for rigtig mange mennesker. Og nej, dette er ikke et udtryk for, at jeg hader min hverdag. Men derfor føles det stadig underligt, og derfor kan jeg stadig ikke lade være med at drømme om, at min badering engang imellem befandt sig i et spændende og varieret badeland i stedet for på en snorlige flod…

DANSKE MESTRE!!!

Oops, we did it again! JAAAAAAAAAAAAA!!!!!

G U L D !!!

Demokratiets slagside

Det er faktisk lidt skræmmende, at over 7000 danskere har meldt sig ind i Ny Alliance allerede. Partiet har end ikke fremvist et partiprogram. Ingen ved reelt, hvad de går ind for – udover de store linjer, som de da trods alt har formået at opridse.

Skræmmende at dansken bare tænker “Naser Khader? Ham kan jeg godt lide! Lillemor, kan du ikke lige melde os ind?”
Hvor er det dog problematisk, at utroligt mange danskere (langt flere end de 7000, hvoraf en enkelt eller to såmænd nok skal have en fornuftig grund til det) udelukkende baserer deres politiske kryds på personer.

Hvor ville det dog være dejligt, hvis der fandtes en test, som man skulle bestå for at få lov til at stemme til folketingsvalgene. Nogle basis-spørgsmål så man var sikker på, at folk havde bare en lille bitte anelse om, hvad de stemmer på. Jeg har hørt så mange decideret groteske forklaringer fra folk, når de skal fortælle, hvilket parti de stemmer på.

Demokrati er bestemt en god ting, men hvor har det dog bare i dén grad også en slagside.

For små sko klæder ingen

…heller ikke folkene i Brøndby. Og det handler i hvert fald slet ikke om bitterhed og manglende format på vestegnen. Nej nej da.

Tog-tanker

Hvor larmer det dog egentlig urimeligt meget, når folk spiser snackchips i en hvilekupé.