Emma Gad på posthuset

Nu er mine dage som salgsassistent endegyldigt ovre. Foran mig venter heldigvis mere intellektuelt krævende opgaver. Det har jeg det glimrende med. Men lad mig da lige i respekt for mine tidligere kolleger komme med et par tips, som kunne gøre hverdagen lidt lettere, hvis de blev overholdt:

Ja, du skal rive girokortene af dine breve, inden du giver dem til salgsassistenten. De er fløjtende ligeglade med, hvad Telia skriver til dig. De skal bare bruge girokortet!

Nej, du gør dem ikke en tjeneste ved at lade dit nummer ligge og flyde på disken. Det skal i bægeret.

Nej, du kan ikke købe kuverter enkeltvis på posthuset. De skal købes i ti stk-pakker. Ja, det er surt, men sådan er det. Og nej, det er ikke tilladt at åbne en pakke med ti kuverter, stjæle den ene og lade resten ligge i lokalet.

Nej, de kan ikke gøre for, at din pakke ikke altid er på posthuset, selvom du har fået en seddel om det. Det er ikke dem, som er blinde på begge øjne. Nogle gange når pakkerne bare ikke frem til tiden. Surt show, ja. Men det er ikke deres skyld.

Og nej, det er ikke høfligt at stå og snakke i mobil, mens du står overfor et andet menneske. Det er decideret flabet. Og ja, du må gerne tage solbrillerne af, når du er indendørs. Du bliver næppe blændet af højfjeldssolen inde på posthuset.

Kærlighed ved første gearskifte;o)

Yes, jeg er simpelthen blevet bilejer:o)

Voksende mennesker

Jeg kender egentlig ingenting til Peter Sommer og hans sange. Men titlen på hans sang “Voksende Mennesker” er altså fed. Og eftertænksom på en måde, som jeg desværre ikke synes, han udnytter til fulde i selve teksten. Men så er det jo heldigvis tilladt selv at tænke videre…

“Vi er vel voksende mennesker ?”

Værd at overveje…

“Et liv, der hovedsageligt er rettet mod opfyldelsen af personlige ønsker,
vil før eller senere føre til bitterhed.”

- Albert Einstein

Made To Love You

Det er sjovt, som jeg nogle gange næsten kan blive helt forelsket i en ny sang. Her til aften hørte jeg for første gang sangen “Made To Love You” med TobyMac, og straks var jeg solgt, fik den downloadet og har nu hørt den nonstop i to timer:o)

Nu kan jeg jo ikke finde ud af det her med at indsætte videoklip på bloggen (og tror i øvrigt ikke, at Blogger overhovedet har den mulighed), men et link kan jeg da trods alt klistre ind. Voila! Videoen er ikke det helt vilde, men musikken og teksten styrer!

“I was made to love you…and be loved by you!”

Min bedste ven

Forkølelsens klamme hånd har lagt sig på min skulder. Eller måske nærmere på mit hoved og min næse. Jeg er fuldstændig stoppet. Dejligt. Men lykkeligvis er der dog én ven i nøden: Otrivin næsespray!

Hvordan i alverden jeg overlevede forkølelser, før Otrivin kom til verden, er mig en uløselig gåde. Nu er den min trofaste og uundværlige ven, når jeg er forkølet. I skrivende stund er det 4 timer siden, jeg sidst fik et fix, og abstinenserne er begyndt at melde sig. Men lykkeligvis står den klar ved min side – min bedste ven – klar til at give mig frie luftveje. Klar til at gøre forkølelsesdagene en smule mere overkommelige. Længe leve Otrivin, verdens bedste opfindelse!

Ahhh, forår!! :o)

Hvor er det dog et fantastisk vejr i dag! Solen skinner, himlen er blå, og jeg har købt mig fattig i tulipaner, som nu pynter på mit sofabord. Hvor jeg dog elsker forår!

Fra børn, fulde folk og køleskabspoesi…

…skal man høre sandheden.

Batterierne genopladet!

Så er jeg hjemkommet fra et herligt mini-cruise til Norge:o) Det har været en super weekend! Oslo i sig selv er egentlig ikke noget at skrive hjem om. Byen er vel nærmest en mellemting mellem Holstebro og Tokyo. En provinsiel by som er overplastret med mærkelige højhuse uden hensyntagen til det æstetiske helhedsindtryk. Men pyt, det var herligt at være af sted, og turens formål blev til fulde opfyldt – jeg fik i dén grad batterierne genopladet:o)

Mini-cruise

Ahhhh! I weekenden skal jeg på mini-cruise til Oslo sammen med en veninde:o) Vi aftalte det klokken urimeligt sent i nat, da vi begge var i en tilstand af “hvordan hulan klarer vi os gennem en ny triviel uge uden at blive vanvittige?”

Og svaret på det spørgsmål lå egentlig ikke voldsomt langt væk. Vi har gjort det mange gange før – pakket vores kufferter og rejst. Væk fra hverdagens evindelige klap-sammen-madder med spegepølse. Ud at opleve nye og spændende ting. Det er fantastisk. Selvfølgelig er den slags eskapisme som at tisse i bukserne for at få varmen i forhold til at ændre selve hverdagenes indhold. Men det er bedste udvej, og hvor er det dog fantastisk, mens det står på!

Glæder mig som et lille barn til på fredag:o)