"Stop mishandlingen!"

Der bliver lavet underskriftsindsamlinger for uendeligt mange dumme ting. Og et par kasser med underskrifter havde da garanteret også en vis effekt tilbage i 90′erne, før internettet for alvor slog igennem. Nu er det jo nærmest patetisk at oprette (og deltage i) en netbaseret underskriftsindsamling, hvor man kan risikere at sætte sin signatur ovenover Nora Malkekos.

Nå, men hvorom alting er…hvis jeg skulle oprette en totalt ligegyldig, men dog velment, underskriftsindsamling lige nu, så ville jeg lave en, som ville opfordre folk til at behandle 50-krone-sedlerne bedre. Efter at jeg er trådt ind i butiksverdenen, må jeg nemlig gang på gang konstatere, hvilket kummerligt liv de stakkels 50′ere lever. Krøllede, iturevne, våde, sat sammen med tape…det er jo ikke et liv! Og det er jo rendyrket racisme. Jeg mener…hvem ville behandle en 1000-krone-seddel på samme måde?!

Sne…

Normalt elsker jeg sne. Det er superhyggeligt og herligt og smukt. Meeen en dag som i dag rokker nok en smule ved min sædvanlige halv-enfoldige sneglæde. En 4 km-gåtur til arbejde i morges, tog- og buskaos i Hillerød i eftermiddags, sjaskvåde fødder og en deraf følgende forkølelse og en formue for en taxi for at komme hjem her til aften. What a day. Og de siger tilmed, at sneshowet fortsætter i morgen. Oh my. Så har vi vist også hilst alt rigeligt på dig, Kong Vinter. Skrid!

En verden i bevægelse

Dette er et ganske interessant link. Her får man et indblik i, hvor ubegribeligt stor verden er. Og hvor meget der sker hvert eneste sekund rundt på kloden. Vildt.

The Great Omission

Jeg har ikke læst bogen endnu, men jeg har fået den anbefalet. The Great Omission hedder den, hvilket på dansk betyder noget a la “Den store undladelse”.

Bogen handler om, at vi kristne har misforstået Jesus, dengang han sagde “Gå ud i verden og gør alle folkeslag til mine disciple”. Vi har simpelthen ikke hørt ordentligt efter. Eller også har vi valgt den selektive hørelse.
For ja, vi “gør” folk kristne, men det var sådan set ikke det, Jesus bad os om. Han bad os om at gøre dem til disciple, og den side af sagen bliver oftest “glemt”. Og det er en kæmpe fejl, for kristendom er så meget mere end at være glad for at være frelst. Kristendom skal være discipelskab, hvor man lærer Gud at kende ved at tjene ham – ikke bare i kirken om søndagen – men døgnet rundt. Og før vi indser det, går både vi og ikke mindst Gud glip af rigtig, rigtig meget.

Farvel til folkekirken

Kaj Munks søn, Arne Munk, har meldt sig ud af folkekirken i frustration over, at den ikke er rummelig nok til mennesker, som virkelig tror på Gud. Folkekirken er alt rigeligt rummelig over for andre grupper og deres specielle behov, men kristne har den svært ved at rumme. Derfor har han meldt sig ud, og det er bestemt et godt argument, som også er en af hovedårsagerne til mit eget folkekirke-farvel.

Men at Arne Munk så i samme åndedrag har valgt at konvertere til katolicismen, er over min forstand. De to religioner tror på lidt af det samme, men for søren, hvor er der dog himmelråbende stor forskel alligevel! For bare at nævne to centrale punkter så hiver vi da lige Jomfru Maria og den ufejlbarlige pave op af hatten.

Jeg undres. Som sagt har jeg fuld forståelse for hans udmeldelse. Ja, faktisk har jeg jo svært ved at forstå, at ikke endnu flere kristne melder sig ud af den bundrådne folkekirke. Men at Arne Munk så vælger i stedet at støtte en kirke, som tilbeder ikoner og almindelige dødelige mennesker, undrer mig. Det var jo på ingen måde nødvendigt at konvertere. Der findes jo altså immervæk andre kristne kirker end lige folkekirken…og halleluja for det!